4 tendenser for LinkedIn i 2026

I dette indlæg kan du læse om:

Forfatter: Jacob Elton

LinkedIn er i konstant udvikling – men nogle gange, kan det føles som om det går meget stille, eller slet ikke ruller.

Jeg forstår dig godt, men min erfaring fortæller mig, at langt de fleste trykker ikke på de knapper på LinkedIn, hvor forandringerne sker.

Det hænger godt sammen med, at mange bare er ‘lurpassere’ og gør det samme igen og igen på platformen.

Vi har indspillet en podcast episode i SalgsRadio om de 4 tendenser vi ser sker i øjeblikket på LinkedIn. De tydelige tegn var der i efteråret – nu forventer vi, at der kommer mere til flere.

Det her er ikke en “sådan gør du”-artikel. Det er en “sådan ser landskabet ud”-artikel, baseret på det vi taler om i episoden 😌

Hvis du er mere til det læste ord, så kan du få hele artiklen der er skrevet på baggrund af episoden herunder.

De 4 tendenser – kort (2 linjer pr. punkt)

1) Boost af opslag bliver hverdag
LinkedIn har gjort det markant nemmere at gøre et almindeligt opslag til en annonce. Det åbner muligheder – men ændrer også spillereglerne for synlighed.

2) Mere analyse og “måling” bliver standard
Når flere kan betale sig til distribution, kommer behovet for at forstå data og effekt automatisk med. Og det bliver sværere at navigere på mavefornemmelse alene.

3) Folk bliver bedre til at spotte AI-indhold
Der er kommet en ny form for “lugt” i feedet: tekster der føles generiske, polerede og lidt… ikke-menneskelige. Tålmodigheden med det bliver mindre.

4) Relevans slår rækkevidde
LinkedIn bevæger sig tydeligere i retning af at vise indhold til de “rigtige” frem for flest muligt. Og det ændrer alt, hvis du måler succes i reach.


1) Boost: Når et opslag kan blive til en annonce på få klik

Martin har en pointe, jeg er helt enig i: LinkedIn har i lang tid været “besværligt”, når det kom til annoncering. Hvis du ville lave ads rigtigt, skulle du ind i ‘Campaign Manager’, sætte ting op, vælge formater, styre budgetter, og i praksis skulle du næsten have en marketing-hjerne (eller en marketing-afdeling) for at få det til at spille.

Men med boost-funktionen er der sket noget interessant: Pludselig kan almindelige brugere tage et eksisterende opslag og gøre det til en annonce. Ikke et fancy kampagnesetup. Mere sådan “Facebook 2013”-agtigt, med en manual er der ligeså let som en 3-klasse opskrift i hjemkundskab:

  1. Tryk boost
  2. Vælg målgruppe
  3. Indtast kreditkort
  4. Farvel penge

Det er både genialt og… lidt farligt.

Genialt fordi det åbner en dør for rigtig mange mennesker, der før aldrig ville annoncere. Farligt fordi det også gør det fristende at købe sig til rækkevidde, hvis ens organiske reach føles lavere end før. Men lad tiden være dommer.

Det skaber også et internt skift i virksomheder. For når “boost” ikke kun er noget marketing sidder med, men noget sælgeren, direktøren og ja – måske også bogholderen – kan gøre fra deres egen profil, så opstår der hurtigt et nyt spørgsmål:

Hvem bestemmer egentlig, hvad der må skubbes ud med penge bag?

Det er den type samtaler, der kommer til at dukke op i flere og flere virksomheder. Ikke fordi folk er onde. Men fordi det pludselig er muligt og fordi det er nemt.

Og her er det vigtige: Boost er ikke nødvendigvis “skidt”.

Det kan faktisk give nye muligheder for at ramme præcis den målgruppe, man gerne vil tale med – hvis man ved, hvad man laver, og hvis opslaget i sig selv er stærkt nok til at få folk til at reagere.

Men boost ændrer spillet, fordi det gør “distribution” til noget man kan købe med et par få klik!


2) Mere analyse: Når data bliver en del af hverdagen

Når flere begynder at bruge boost (og betalt distribution i det hele taget), kommer der automatisk et krav om at forstå noget, der minder om effekt.

  • Hvad virkede?
  • Blev vi husket?
  • Hvem ramte vi?
  • Gav det kunder?
  • Fik vi reaktioner?
  • Gav det samtaler?
  • Hvad kostede det?

Det lyder banalt, men det er en kæmpe kulturændring på en platform, hvor mange ellers har kørt på “det-føltes-godt”-kompasset.

Martin og jeg er ret enige om, at 2025 for alvor var året, hvor folk testede AI, formater og nye tricks af. 2026 (og frem) bliver i højere grad årene, hvor flere forsøger at forstå:

Hvad virker faktisk – og hvorfor?

Og det er ikke kun fordi folk bliver mere nørdede. Det er også fordi LinkedIn (og Microsoft) har et meget simpelt incitament: Hvis du kan se noget virker, er du mere tilbøjelig til at betale for at få mere af det.

Så jo mere der bliver åbnet for “nem annoncering”, jo mere vokser behovet for at kunne måle, analysere og træffe beslutninger på baggrund af det.

Hvis du før kunne leve fint med bare at poste og håbe… så kan du stadig gøre det.

Men håb er sjældent en god indholdsstrategi. Det har aldrig været en langsigtet strategi, at poste og kunder kommer af sig selv. Ja, der er tilfælde hvor nogle “rammer den i røven” – men det er så 1 gang hvert 3 år. Hvad med resten af tiden?


3) AI-indhold: Folk scroller hurtigere videre, når de kan mærke det

Der er en ting, vi begge har lagt mærke til:

Flere og flere er begyndt at kunne gennemskue, når indhold føles som om det er lavet af en maskine.

Og nej, det betyder ikke, at AI er forbudt. Jeg bruger det selv – mest som en sparringspartner. Mange bruger det. Det er kommet for at blive.

Men der er forskel på at bruge AI som værktøj – og at udgive AI som en personlighed.

Problemet opstår, når man ikke selv tager ejerskab over det der bliver publiceret.

Når et opslag får den der glatte, generiske tone, hvor det kunne være skrevet af hvem som helst. Når det lyder “rigtigt” uden at lyde ægte. Når det bliver så poleret, at det mister kant, klarhed og menneske.

Det interessante er: Folk reagerer ikke nødvendigvis med vrede. De reagerer med noget meget værre for dit indhold.

De scroller bare videre.

Det er den eneste reaktion der ikke giver en reaktion der er synlig for andre.

Og den tendens kommer til at vokse, fordi flere og flere lærer at spotte mønstre i folks indhold (jeg frygter det også en smule selv, hvorfor jeg altid er meget bevidst om hvordan jeg bruger AI – og hvor meget!).

Ikke bare i mit ordvalg, men også i rytme, strukturen jeg sætter op, mængden af overfladiskhed og “AI-venlig” formatering.

AI-indhold betyder bare, at konkurrencen flytter sig: Det bliver sværere at få opmærksomhed med noget, der føles og opfattes som en skabelon.

Og når din læser begynder at tænke “den her person lyder ikke som sig selv”, så mister du noget af det vigtigste på LinkedIn:

Tillid.


4) Relevans > rækkevidde: LinkedIn prøver at matche, ikke bare at sprede

Den sidste tendens er måske den mest afgørende, fordi den påvirker alt andet.

Jeg ser det mere og mere på mit eget indhold – og så meget supernørd som jeg er på platformen, så er det virkelig interessant at følge.

LinkedIn bevæger sig mere og mere i retning af at vise indhold til de rigtige mennesker – frem for flest muligt.

Det lyder godt, men det kræver også, at man som afsender forstår, hvad man egentlig kommunikerer.

Hvis dit indhold er for “alle”, bliver det ofte for “ingen”.

Det sætter nye og anderledes krav til dit indhold – men her er jeg personligt uenig med LinkedIn, for de skal ikke bestemme hvilket indhold jeg vil dele for at “please” algoritmen.

Hvis din profil siger én ting, men dine opslag siger noget helt andet, bliver LinkedIn dårligere til at placere dig.

Men der er nogle ting der stadig giver mening med LinkedIns udvikling på dette punkt.

Hvis du er vag, bliver du svær at matche.

Det er også derfor, at to mennesker kan poste næsten det samme – og få vidt forskellige resultater.

Fordi kontekst betyder mere: Hvem er du? Hvem plejer at engagere sig hos dig? Hvilke emner er du “kendt for”? Hvem minder dit netværk om?

Og så er der den klassiske misforståelse, jeg møder hele tiden:

At lav rækkevidde = lav værdi.

Det er ikke nødvendigvis rigtigt.

457 visninger kan lyde som “ingenting”, indtil du forestiller dig 457 mennesker i dit mødelokale, i din stue, eller til et foredrag. Så føles det pludselig lidt anderledes.

Og hvis du driver virksomhed, så er det ærlige spørgsmål sjældent “hvor mange så det?” – men:

Var det de rigtige der så mit indhold?

LinkedIn vil gerne i retning af relevans, fordi det giver brugerne en bedre oplevelse.

Men det giver også LinkedIn en bedre forretning, fordi det skubber flere i retning af at betale for distribution, hvis de savner “de gamle dage” med store reach-tal.

Så når du oplever, at rækkevidden føles anderledes, er det ikke nødvendigvis dig, der har glemt hvordan du skriver. Eller hvad du skal dele.

Det kan også være, at platformen skifter vægtning.

Og det gør den tit.

Der er opskriften altid (så får du alligevel et godt råd til sidst): ALTID VÆR KONSISTENT I DINE DELINGER. 2 til 3 gange om ugen er optimalt, i 2 til 3 forskellige formater. Det taler vi om i denne episode – som ikke er SalgsRadio, men vores anden podcast 😉

Om os

Vi hjælper jer med at sætte ord på jeres værdi, skabe et mærkbart brand og bruge LinkedIn strategisk.

Lad os tage en snak om dine muligheder

Nyeste viden

Derfor skal du ikke verificere din profil på LinkedIn

Læs her

Følg med i LinkedIn universet >>

    CVR: 46003586
    © 2025 Alle rettigheder tilhører LinkedInsider ApS
    CEO-rapporten 2026 LinkedInsider

    Sådan bruger +350 danske direktører LinkedIn

    Vi har spurgt mere end 350 direktører om hvordan de bruger LinkedIn - og hvad deres største udfordringer er.