Handels- abonnements- og leveringsbetingelser for LinkedInsider ApS

Generelle betingelser

Disse forretningsbetingelser gælder for LinkedInsider.

Produkter, tjenester og ydelser udbydes af:

LinkedInsider ApS
Provstevej 10
2400 København NV.
CVR: 37577340
admin@linkedinsider.dk

Enhver ydelse fra LinkedInsider til kunden sker i henhold til nedenstående forretningsbetingelser, medmindre disse er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale herom mellem parterne.

Kundens eventuelle angivelse af særlige vilkår i ordrer, mails m.v. anses ikke som fravigelse af nedenstående vilkår, medmindre LinkedInsider skriftligt har accepteret disse.

Betaling

LinkedInsider modtager online betalinger med Dankort, Visa/Dankort, Mastercard.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet medmindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusive moms.
Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:
Denmark – Kroner (DKK)

LinkedInsider benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

LinkedInsiders egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Betaling i rater

Du har ved bestemte ydelser eller produkter mulighed for at betale i rater med Dankort, Visa/Dankort og Mastercard. Ved ratebetaling vil du betale første del af ydelsen/produktet ved bestilling. Dit køb er bindende for hele ordren, når første rate er betalt ved bestilling. De resterende rater vil fremgå på siden, hvor du godkender din bestilling.

Der vil kun blive hævet de rater, som fremgår, når du godkender din bestilling. Hvis du undervejs skifter kort, vil du ved næste ratebetaling modtage en mail med et link til at opdatere dit betalingskort.

Ved hver ratebetaling vil du modtage en mail med en bekræftelse på betalingen, samt beløbet, som LinkedInsider har hævet på dit kort.

Når din sidste rate er betalt, vil ratebetalingen ophøre, og hvis du igen på et senere tidspunkt køber et produkt hos LinkedInsider, skal du på ny bestille, og udfylde kortoplysningerne. LinkedInsider bevarer ikke dine kortoplysninger.

Ved for sen betaling pålægges renter pr. påbegyndt måned samt et rykkergebyr.

Fortrydelsesret

Tjenesteydelser

For tjenesteydelser løber fortrydelsesretten i 14 dage fra din bestilling heraf – medmindre tjenesteydelsen afholdes inden de 14 dage er udløbet – i dette tilfælde ophører din fortrydelsesret, når du påbegynder tjenesteydelsen eller den leveres.

Hvis du vil fortryde og returnere en eller flere varer, skal du inden for 14 dage informere os om fortrydelsen/returneringen på mail jacob@linkedinsider.dk, som vi besvarer indenfor 24-48 timer på hverdage.

Køb af tjenesteydelser og digitale produkter, hvor materialet leveres øjeblikkeligt, er ikke omfattet af fortrydelsesretten i følge Forbrugeraftaleloven, nærmere betegnet “Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2, jf. § 9 stk. 2 nr. 2a.” Det betyder, at de 14 dages fortrydelsesret bortfalder medmindre andet er aftalt.

Ved køb af et forløb/kurser/abonnementer på sitet, hvor du får direkte adgang til, ellers lukkede områder på sitet, er derfor ikke omfattet af reglerne om fortrydelsesret.

Det samme gælder for køb af andre tillægsydelser. I henhold til forbrugeraftaleloven gælder den i loven fastsatte fortrydelsesret nemlig ikke ved tjenesteydelser, hvis udførelsen af tjenesteydelsen påbegyndes samtidigt med aftaleindgåelse/betalingen.

Du accepterer derfor udtrykkeligt med dit køb, at du ikke kan gøre brug af fortrydelsesretten, da dit produkt leveres straks efter betaling, og din service leveres inden fortrydelsesfristen.

Køb som erhvervsdrivende

Handler køber som erhvervsdrivende/erhvervskunde gælder fortrydelsesretten ikke.

Levering

Digitale produkter leveres omgående.

Reklamationsret

Der gives 2 års reklamationsret på produkter i henhold til den danske købelov. Reklamationsretten gælder for alle fejl i software, materiale og fabrikation.

Reklamation vedr. fejl og mangler skal meddeles til LinkedInsider i rimelig tid efter varens modtagelse. 
Her anses max. to måneder som rimelig tid, medmindre andet er aftalt.

Reklamationen frafalder ved forkert eller ualmindelig betjening af produktet.

Ved returnering kontaktes virksomheden:

LinkedInsider
Provstevej 10
2400 København NV.
admin@linkedinsider.dk

Reklamationer modtages ikke hvis disse er sendt på efterkrav.

Kunde- & privatlivspolitik

LinkedInsider foretager registreringen af kundens personoplysninger med to formål:

  1. At kunne levere varen til kunden
  2. At kunne sikre samarbejde deltagerne imellem (i form af eksempelvis mastermindhold, ansvarlighedspartner eller workshops).

Ved køb af forløb/ydelser, hvor samarbejde med andre deltagere forventes, kan det forekomme, at dit fulde navn, dit telefonnummer og din e-mailadresse videregives til en tredjepart i form af andre deltagere.

Vi videresælger ikke personlige oplysninger, og du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger i vores database.

For at du kan indgå aftale med LinkedInsider, har vi brug for følgende oplysninger:
– Navn
– Adresse (evt. virksomhed)
– Telefonnummer
– E-mailadresse

Personoplysningerne registreres hos LinkedInsider og kan opbevares i op til fem eller ti år.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside eller fysiske/digitale peptalks, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for LinkedInsider har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i LinkedInsider er: Jacob Elton

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos LinkedInsider har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til admin@linkedinsider.dk

Cookies
På https://linkedinsider.dk/ anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.

Log-statistik
Vi bruger en log-statistik på https://linkedinsider.dk/, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere LinkedInsiders hjemmeside.

Klagemuligheder
Klager kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.forbrug.dk

For EU-borgere uden for EU skal klager sendes via EU Kommissionens online klageplatform.
ec.europa.eu

Ved klage skal vores e-mailadresse angives: admin@linkedinsider.dk samt hjemmesiden du har købt varen på.